Organisationen af Amerikanske Stater har givet Honduras en tidsfrist på 72 timer til at afslutte krise.
Honduras er under stadigt voksende pres for at genindsætte den afsatte præsident Manuel Zelaya, efter at Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, har givet landet en tidsfrist på 72 timer til at afslutte krisen, der blev udløst af et militærkup.
Kuppet har ført til politisk kaos i Centralamerika siden USA's invasion af Panama i 1989.
Den styrtede præsident har sagt, at Argentinas og Equadors ledere samt lederen af OAS vil følge med ham på en tur tilbage til Honduras om et par dage.
Resolutionen fra OAS, der blev vedtaget tidligt i dag ved et hasteindkaldt møde i Washington, fordømmer kuppet og kræver "øjeblikkelig, sikker og betingelsesløs" genindsættelse af præsidenten. Det understreges, at ingen regering, der er opstået ved en forfatningsstridig indgriben, vil blive anerkendt.
Zelaya har sagt, at han ikke venter at komme tilbage til Honduras før weekenden.
Zelaya, der blev fløjet til Costa Rica i søndags af honduransk militær, har støtte fra hele det internationale samfund. Han har sagt, at han agter at afslutte sin nuværende regeringsperiode, der løber ud til januar, og han har ingen planer om at lade sig genvælge. Præsident Zelaya blev smidt ud af landet af Kongressen, Højesteret og militæret, efter at han med en folkeafstemning forsøgte at ændre forfatningen, så det blev muligt for præsidenter at sidde længere end en enkelt fireårig periode.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde