Hundredvis af journalister og fotografer sejler mandag til den lille norske ø Utøya, når der mandag er adgang for pressen.
Det er første gang pressen får adgang til øen siden de voldsomme begivenheder den 22. juli, hvor 69 personer blev skudt og dræbt på øen i forbindelse med en sommerlejr holdt af Arbeiderpartiets ungdomsafdeling (AUF).
Indtil videre har AUF bedt pressen om ikke at besøge øen, før alle overlevende og pårørende havde fået lejlighed til at tage dertil.
Disse grupper har nu været på besøg på øen i to omgange. Det seneste besøg fandt sted i weekenden.
Omkring 170 pressefolk er akkrediteret til mandagens besøg på Utøya, hvor de blandt andet vil få en orientering fra AUF-leder Eskil Pedersen.
Han siger til norsk TV2, at han er glad for, at pressen har respekteret AUF's ønske om, at journalister og fotografer af hensyn til ofrene skulle vente med at tage ud til øen.
- Vi har lovet, at pressen skulle komme derud, og nu er denne dag kommet, siger Eskil Pedersen.
- Vi var optaget af, at pressen skulle få mulighed for at rejse ud, fordi der er så stort informationsbehov i denne sag, tilføjer han.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde