I de seneste uger er den udenlandske presse blevet nægtet at deltage i og rapportere fra oppositionsdemonstrationer over hele Iran. Onsdag ophørte dette forbud, da der var folk på gaderne til fordel for det islamiske styre i Teheran.
Alle tjenestemænd og statsansatte i Iran havde fået fri på dagen, så de kunne deltage i store demonstrationer til fordel for præsident Mahmoud Ahmadinejad og landets øverste leder, ayatollah Khamenei, rapporterer tv-stationen al-Jazeera.
Der var folk på gaden i blandt andet Teheran, Shiraz og Qom. Samtlige demonstrationer, hvor der deltog flere hundredetusinde mennesker, skulle tilsyneladende være arrangeret af styret i Teheran, der også havde sørget for bustransport til børn og folk fra fjerntliggende egne, skriver den arabiske tv-station al-Jazeera på sin hjemmeside.
Oppositionens ledere er "fjender af Gud", som bør henrettes i henhold til landets sharia-lovgivning, lød budskabet tirsdag fra imamen Abbas Vaez-Tabasi, der er repræsentant for ayatollah Khamenei.
- De, som står bag den nuværende splittelse i landet er "mohareb" (fjender af Gud, red.). Og loven er meget klar, hvad angår afstraffelse af en mohareb, hedder det i udtalelsen fra Khameneis repræsentant til det statslige tv.
I henhold til den islamiske sharia-lov er straffen for "mohareb" henrettelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde