Presset fransk landmand gruer ved tanken om CO2-afgift som i Danmark

Det blev af flere politikere fremhævet som et historisk skridt fremad, da regeringen som led i en grøn trepart denne uge præsenterede verdens første CO2-afgift på landbruget.

Helt andre bekymrede toner lød der fra dansk landbrug.

På en gård omkring 50 kilometer fra den nordfranske by Amiens er der ingen tvivl om, hvad konsekvensen af yderligere regulering og afgifter ville være her - nemlig mistede arbejdspladser.

- Jeg er meget skræmt af den slags tiltag, siger den 39-årige økologiske landmand Olivier Sénéchal fra Frankrig.

Han er sjette generation af en familie af landmænd og dermed del af en omdiskuteret gruppe op til det franske parlamentsvalg søndag den 30. juni.

Her står præsident Emmanuel Macrons midteralliance til en lussing, mens højrefløjen buldrer frem. Det gør den blandt andet med budskaber om, at den grønne omstilling på flere punkter er gået for langt.

Olivier Sénéchal har deltaget i de landmandsprotester, der har været med til at bringe emnet på dagsordenen

De blussede op i løbet af vinteren og førte til traktorblokader af gader i Paris og andre storbyer. Frustrationen over den tiltagende regulering var og er stor.

Olivier Sénéchal viser et eksempel på nogle af de regler, der gør, at han har været i Paris, Amiens og andre steder for at demonstrere.

I et rum ved siden af sine tusindvis af høns mærker og sorterer han dagens produktion af æg sammen med sin 14-årige hjælper Ruben.

- Det tager omkring en time, siger Sénéchal inde i sorteringsrummet, som er lummert, da temperaturen nærmer sig 30 grader udenfor, og solen bager.

Til mærkningen har han anskaffet sig en ny og dyr maskine, for i november træder nye regler i kraft, forklarer han.

Uden maskinen, som kostede 5000 euro - over 37.000 kroner - kunne han lægge flere timer til sin arbejdsdag. Den er i forvejen sjældent under 12 timer, bedyrer han.

Den slags investeringer må han tænke en ekstra gang over i sin aktuelle økonomiske situation.

- I de seneste år er vores fortjeneste fra både fjerkræ og afgrøder faldet, siger den 39-årige landmand.

- Både diesel, el og maskiner til landbruget er steget i pris og vejer tungt i udgifterne. Det er nu umuligt at planlægge investeringer, fortsætter han.

Hans virksomhed, som gennemsnitligt beskæftiger fire personer om året og også involverer hans far og hustru, er ikke ved at gå konkurs.

Men situationen er slem nok til, at han overvejer, om han stadig vil være økologisk landmand.

Hos den franske højrefløj, som stormede frem ved valget til Europa-Parlamentet, er landmændenes udfordringer et tilbagevendende tema.

Premierministerkandidaten for højrefløjspartiet National Samling (RN), Jordan Bardella, har indført et begreb, han kalder "den straffende økologi".

Det dækker over en række regler, der både i Frankrig og på EU-niveau blandt andet skal hjælpe med at nedbringe CO2-udledning og genoprette biodiversiteten.

Bardella mener, at franske landmænd kommer bagud i konkurrencen med andre lande. Han opfordrer til "økonomisk patriotisme".

I dele af den franske befolkning har de budskaber en appel, forklarer Jørn Boisen, der er lektor i fransk historie på Københavns Universitet.

- Der er en bred tilslutning til den grønne omstilling i Frankrig, men én, som ikke vil være for brutal mod de eksisterende økonomiske strukturer, siger han.

Olivier Sénéchal mener, at reguleringen har nået et omfang, hvor man godt kan betegne den som "straffende".

Han bekymrer sig - ligesom Bardella - om konkurrencen med andre lande og påpeger, at også industrien og mange andre sektorer udleder CO2.

- Det er straffende nu, siger landmanden om reglerne.

- Sådan var det ikke for få år siden. Men nu er det for meget.

Han forklarer, at miljø også er vigtigt for ham. Men det vigtigste for befolkningen må være, at der er nok "mad" og "vand".

I det nordlige Frankrig, hvor Sénéchal holder til, står højrefløjen særdeles stærkt.

Landmanden har tidligere stemt centrum-højre. Hvor krydset skal sættes på søndag, ved han endnu ikke.

- Jeg tror, at jeg stemmer på dem, der går op i vores landbrugsproduktion, siger han.

/ritzau/