"Pretty Woman"-instruktør Garry Marshall er død
Garry Marshall skabte en række populære amerikanske tv-serier. Han døde efter at have fået lungebetændelse.
Den amerikanske producer, manuskriptforfatter og filminstruktør Garry Marshall er død i en alder af 81 år.
Marshall nåede blandt andet at instruere storsællerten "Pretty Woman" fra 1990 med Julia Roberts og Richard Gere i hovedrollerne.
Ifølge hans forlægger døde Garry Marshall efter komplikationer i forbindelse med en lungebetændelse.
Foruden "Pretty Woman" er Marshall kendt for at have stået bag en række ikoniske tv-serier i 1970'ernes USA. Det drejer sig blandt andet om "Happy Days", "The Odd Couple", "Laverne and Shirley" og "Mork and Mindy".
Da "Happy Days" toppede, var det den mest populære tv-serie i USA, og flere af de andre sitcoms var også blandt de mest sete blandt amerikanerne.
Garry Marshall instruerede, producerede og medvirkede i film og tv-serier siden slutningen af 1950'erne.
Han nåede i sin karriere at blive nomineret til adskillige priser for sit arbejde. Blandt andet var han i flere år nomineret i Emmy-kapløbet og i 1991 til en Bafta med "Pretty Woman" for bedste film.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker