Prins Charles advarer om giftig intolerance efter angreb
Prins Charles advarer mod tegn på voksende antisemitisme og andre former for intolerance i Storbritannien. Blandt andet over for muslimer efter den seneste tid adskillige angreb på moskeer.
Den britiske tronfølger kom med advarslen i forbindelse med en ceremoni for den afgående jødiske overrabbiner i Storbritannien, Jonathan Sacks, mandag.
- Gennem hele din tid som overrabbiner har princippet om tolerance, som dette land så længe har været en eksponent for, været meget vigtig, sagde prins Charles.
- Jeg frygter nogle gange, at trossamfundene ikke har været tilstrækkelig optaget af princippet om tolerance. Jeg frygter tegnene på øget antisemitisme såvel som tegn på andre giftige og nedbrydende former for intolerance, tilføjede prinsen i sin tale.
Så sent som i weekenden indledte politiet en efterforskning, efter der blev fundet en hjemmelavet sprængladning i nærheden af en moské i Walsall.
Politiet betragter sagen med alvor og mener, at der muligvis er tale om en hævnaktion efter drabet på soldaten Lee Rigby i London i maj.
Umiddelbart efter mordet var der en række angreb - blandt andet med brandbomber - mod muslimske samlingssteder som moskeer og kulturcentre flere steder i Storbritannien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde