Prins Charles er overlykkelig over første barnebarn
Foto: Andrew Yates /Scanpix
Andrew Yates /Scanpix
I Storbritannien er prins Charles af Wales med sine egne ord "overlykkelig" over, at hertuginde Kate af Cambridge mandag aften har født en lille søn.
- Både min hustru og jeg er overlykkelige over fødslen af mit første barnebarn, siger prins Charles i en pressemeddelelse og taler dermed også på vegne af hertuginde Camilla af Cornwall, der er bonus-farmor til den nyfødte prins.
- Det er et utroligt specielt øjeblik for William og Catherine, og vi er meget begejstrede for dem og fødslen af deres lille dreng, tilføjer den glade farfar.
Den 64-årige Charles giver sig også tid til at filosofere lidt over sin nye tilværelse som bedstefar.
- At blive bedsteforældre er et unikt øjeblik i alles liv, som utallige rare folk har fortalt mig i de seneste måneder, så jeg er enormt stolt og glad for at være blevet bedstefar for første gang.
Hoffet oplyser også, at både den nyfødte dreng og den 31-årige hertuginde Kate har det godt efter fødslen, men at de bliver på hospitalet natten over. Den stolte farfar glæder sig meget til at se sin sønnesøn.
- Vi ser ivrigt frem til at se den lille baby i den nærmeste fremtid, slutter han pressemeddelelsen af.
Den nyfødte prins befinder sig med sine forældre på St Mary's Hospital, hvor prins Charles' første hustru, lady Diana, fødte både prins William og prins Harry.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde