Den britiske tronfølger, kronprins Charles, går den 15. december på talerstolen i Bella Center i København for at tale til de delegerede ved det store klimatopmøde.
Avisen The Times citerer kronprinsens talskvinde for at sige, at han er inviteret af den danske regering.
Hun siger videre, at han kommer til København i et lille særfly fra det britiske luftvåben, da det af praktiske årsager ikke har været muligt at lade kronprinsen flyve med et ordinært rutefly.
Klimatopmødet går ellers ud på at begrænse udslippet af drivhusgasser, som også fly bidrager til.
The Times skriver, at kronprins Charles formentlig vil gøre redningen af verdens regnskove til hovedtemaet i sin tale.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker