Prins Harry forlader hæren efter 10 år i uniform Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Den britiske prins har endnu ikke besluttet sig for, hvilke udfordringer han vil arbejde med på lang sigt.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Storbritanniens prins Harry forlader til maj hæren efter 10 års tjeneste, hvor han blandt andet har været udsendt til Afghanistan to gange.
Det oplyser den 30-årige prins i en pressemeddelelse fra Kensington Palace mandag aften.
Prins Harry siger samtidig, at det har været en "meget svær beslutning" at træffe, men at han nu ser frem til et nyt kapitel i sit liv.
- Jeg føler mig meget heldig, at jeg har haft mulighed for at udføre nogle meget udfordrende opgaver, hvor jeg samtidig har mødt fantastiske mennesker, siger prins Harry, der blandt andet har været udsendt som helikopterpilot i Afghanistan.
- De oplevelser, som jeg har haft de seneste 10 år, vil jeg huske resten af mit liv. Det er jeg taknemmelig for, tilføjer han.
Annonce
Som den yngste søn af prins Charles og afdøde prinsesse Diana er han nummer fire i den britiske tronfølge, men allerede til april bliver han skubbet et trin ned ad stigen, når hans storebror, prins William, og hertuginde Kate bliver forældre for anden gang.
Kort tid efter tager han på sin sidste mission som soldat, når han skal udstationeres fire uger hos det australske forsvar.
Efter sin tid i Australien vil han tage på officielt besøg i New Zealand og derefter følge i sin mors fodspor og lave frivilligt arbejde i Afrika syd for Sahara.
I slutningen af året begynder han arbejdet hos det britiske forsvarsministeriums program for soldater, der er blevet såret eller syg i tjeneste.
Men på lang sigt har han ikke konkrete planer, oplyser han.
- Jeg overvejer i øjeblikket fremtiden, og jeg er meget begejstret for de mange muligheder, siger han i pressemeddelelsen.
Prins Harry forlader hæren efter 10 år i uniform Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie