Prins William er "ekstremt spændt" i kølvandet på meddelelsen om hans forlovelse med sin mangeårige kæreste Kate Middleton, siger den britiske premierminister David Cameron.
- Jeg har talt med prins William for et øjeblik siden for at lykønske ham. Han var selvfølgelig ekstremt spændt over nyheden og lykkelig over, hvad der er i vente, siger Cameron.
En talsmand for William, den ældste søn af den britiske tronarving, prins Charles, meddeler tirsdag, at William og Middleton skal giftes næste forår eller sommer, efter at de to blev forlovet under en ferie i Kenya i sidste måned.
Premierminister Cameron udtalte sig foran sin bolig i Downing Street, og siger, at der var tale om "utroligt spændende nyheder". Han siger videre, at medlemmerne af regeringen har hilst nyheden med jubelråb.
- Jeg fik overdraget et stykke papir og præsenterede nyheden under et kabinetsmøde, og der udbrød stor jubel og banken i bordet, siger premierminister Cameron.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub