Storbritanniens prins William har tilbragt en nat som hjemløs i Londons gader for at øge opmærksomheden om de subsistensløse. Det oplyser velgørenhedsorganisationen Centrepoint, som prinsen er protektor for.
William, nummer to i arvefølgen til den britiske trone, tilbragte natten til den 15. december sovende på et papunderlag i nærheden af Londons Blackfriars Bridge. Der var minusgrader den pågældende nat. Prinsen havde følgeskab af sin privatsekretær, Jamie Lowther-Pinkerton, og chefen for Centrepoint, Seyi Obakin.
Prins William blev om morgenen efterfølgende vist rundt i Londons West End-kvarter for at se andre, der sov i det fri.
- Efter en enkelt nat kan jeg ikke engang forestille mig, hvordan det må være at sove i Londons gader nat efter nat, siger prinsen.
- Fattigdom, psykiske lidelser, narkomani, alkoholisme og opløste hjem er årsagen til, at folk bliver hjemløse. Jeg håber, at jeg ved at øge min forståelse af spørgsmål kan gøre mit til at hjælpe de mest sårbare i vore gader, siger prins William, der er prins Charles og afdøde prinsesse Dianas ældste søn.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde