Prinsesse Diana er vendt tilbage fra graven og pryder forsiden af det nye nummer af det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek.
Det sker i form af et billede, der giver et bud på, hvordan den britiske prinsesse, der ville være fyldt 50 år på fredag, måske havde set ud i dag.
Men billedet og den ledsagende artikel afstedkommer forargelse i forbindelse med, at Newsweek dukker op i de amerikanske kiosker. Artiklens bud er, at Diana ville have giftet sig på ny for anden gang, ville have benyttet botox og ville have været en kende jaloux på sin nye svigerdatter Kate Middleton.
Offentliggørelsen af Diana-artiklen falder sammen med, at hendes ældste søn, prins William, og hans nye brud indleder et officielt besøg i USA.
- Chokerende, fremragende eller blot rent tarveligt, spørger avisen Los Angeles Times.
Nyhedsbloggen Mediaite.com kalder tiltaget "respektløst på så mange niveauer", mens The Atlantic Wire har en overskrift, der lyder: "Hvor Uhyggelig er Prinsesse Dianas Genfærd?"
Newsweeks chefredaktør, Tina Brown, en brite, der i 2007 skrev en Diana-biografi, forestiller sig, at hvis prinsessen ikke var omkommet ved en trafikulykke i Paris i 1997, ville hun have været flyttet til New York.
Hun ville fortsat have set "fremragende" ud, have været venner med sin eksmand prins Charles og hans nye hustru, Camilla, og hun ville have haft ti millioner followers på Twitter, skriver Brown i sin omdiskuterede artikel.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned