Prinsesse sigtes i sag om hanekampe
En 60-årig rumænsk kvinde med blåt blod i årene er havnet foran en dommer i en sag i Portland i den amerikanske delstat Oregon.
Hun hedder Irina Walker og er prinsesse.
Hun er den tredje datter af kong Michael, Rumæniens eksil-konge.
Prinsessen blev fredag formelt sigtet for at være blandet ind i noget så lidet royalt som organisering af kampe mellem haner og spil på, hvilken hane der vinder.
CNN skriver på sin netavis, at hun blev anholdt torsdag sammen med sin amerikanske mand, John Wesley Walker, i sagen.
Anklageskriftet ved domstolen i Oregon siger, at i alt 18 mennesker er sigtet i sagen, som ifølge domstolen handler om organisering af 10 hanekamp-konkurrencer i 2012 og i år.
Ifølge CNN er prinsessen og hendes mand med i en gruppe på seks, der sigtes for at have drevet ulovligt spil på hanekampene.
Nyhedsbureauet Reuters citerer lokalavisen The Oregonian for at skrive, at prinsesse Irina flyttede til Oregon i 1983 og giftede sig i 2007.
Kong Michael, der har fem børn, alle døtre, blev tvunget til at abdicere i 1947 og gik i eksil.
Reuters har talt med den rumænske ambassade i Washington om sagen, men her er det sparsomt med informationer.
En kvinde, der ikke vil identificeres, siger, at ambassaden er blevet informeret om, at en datter af eksilkongen er anholdt i Oregon.
- Hun blev født i Schweiz. Vi har faktisk ikke mange oplysninger om hende, siger talskvinden.
Ifølge CNN er prinsessen og hendes mand med i en gruppe på seks, der sigtes for at have drevet ulovligt spil på hanekampene.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker