Indbyggere i de fattige kvarterer i Mozambiques hovedstad, Maputo, er gået i gaderne for at protestere over massive prisstigninger på blandt andet elektricitet, vand og mad.
Indbyggerne i mindst tre fattige kvarterer i den nordlige og østlige del af byen barrikaderer gaderne med brændende bildæk og råber regeringsfjendtlige slagord.
Elektriciteten steg onsdag med 30 procent. Og for kort tid siden steg prisen på vand med 20 procent. Også prisen på benzin er steget.
Det har store konsekvenser for befolkningen i landet, der er et af verdens fattigste, hvor over halvdelen lever for mindre end en dollar om dagen.
Demonstrationerne er organiseret via en sms-kæde. Vidner siger, at politiet nogle steder har affyret gummikugler mod demonstranterne.
For to år siden oplevede det ellers fredelige Mozambique de hidtil værste uroligheder som følge af prisstigninger. Den gang var det stigende priser på busbilletter, der udløste urolighederne, som kostede seks mennesker livet.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde