Professor: Der kan gå år før en ebolavaccine er klar
Flere medicinselskaber har fremlagt lovende resultater fra ebolavacciner, men det færdige produkt er år væk.
Både medicinvirksomhederne Bavarian og senest GlaxoSmithKline har fremlagt lovende resultater fra studier i ebolavacciner. Men det færdige resultat kommer ikke til at bidrage til kampen mod den nuværende epidemi, oplyser professor og overlæge Thomas Benfield fra Hvidovre Hospital.
Onsdag aften kom medicinvirksomheden GlaxoSmithKline frem med sine fase 1-resultater, og tidligere har konkurrenten Bavarian været ude med sine testresultater. Begge steder har forsøgene vist positive takter, men derfra er der stadig langt til mål, vurderer Thomas Benfield.
- De er begge egentlig et godt stykke fra at have en vaccine, der virker i praksis. Vi snakker år, siger han.
- Forskellen er måske, at GlaxoSmithKline er længere med det. De har offentliggjort lidt flere faser.
Forskningen kommer dermed ikke til at få betydning for den nuværende epidemi, der hovedsageligt hærger Vestafrika, og som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anslår, har smittet næsten 16.000 verden over.
I stedet er forskningen i en vaccine rettet mod en eventuelt forebyggende indsats i fremtiden. I den kamp er den nuværende epidemi med til at hjælpe forskningsresultater på vej.
- Man kan sige, at det, der kan fremskynde en vaccine, er, at der er en epidemi nu, så man har noget at teste den imod, siger Thomas Benfield.
Når det kommer til en behandling af ebola, er medicinen ZMapp ikke færdigudvikle, men sendt i brug med lovende resultater til følge. Også her er et færdigt udviklet produkt år væk. Men her kan testresultater bruges i den nuværende situation.
- Hvis man har ZMapp tilgængelig til behandling, så vil man bruge den. Så den kan godt i lidt større udstrækning få anvendelse i den epidemi, der er nu. Det svære ved den er, at der er års udsigt til, at man har et produkt i hånden, siger Benfield.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet