Prominent egyptisk aktivist idømt 15 års fængsel
Det koster den fremtrædende egyptiske aktivist Alaa Abdel Fattah 15 år i fængsel at have overtrådt Egyptens love om protester.
En egyptisk domstol har onsdag idømt Fattah den lange straf, oplyser hans advokat.
Alaa Abdel Fattah var en af de mest prominente skikkelser i det egyptiske oprør mod tidligere præsident Hosni Mubarak under Det Arabiske Forår i 2011.
24 andre personer har modtaget samme straf for lignende anklager.
Dommen falder tre dage efter, at den tidligere hærchef Abdel Fattah al-Sisi formelt blev indsat som præsident i det nordafrikanske land. Han afsatte Egyptens første demokratisk valgte præsident, islamisten Mohamed Mursi, sidste år.
Protestloven blev vedtaget i 2013 og udløste bekymringer for landets politiske ytringsfrihed. Loven giver indenrigsministeriet ret til at forbyde møder, hvor flere end 10 personer samles på offentlige steder.
Ifølge menneskerettighedsorganisationer er loven voldsomt undertrykkende.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker