Propelfly med 13 turister styrter i Kenya
Et propelfly med 13 turister om bord er styrtet ned over en nationalpark i Kenya.
Blandt ofrene er to tyske turister og flyets to piloter, fortæller det lokale politi. Yderligere er mindst tre andre turister er hårdt kvæstede.
- Fire personer døde på stedet, mens tre andre er svært kvæstet, siger den lokale politichef Peterson Maelo.
De foreløbige meldinger lyder på, at der skulle have været fem tyskere, fire amerikanere og to tjekker om bord på det lille propelfly, mens de to piloters nationalitet er ukendt.
Maasai Mara-parken er en af Østafrikas mest populære destinationer for turister, der vil opleve Afrikas vilde natur og dyreliv på en safari.
Hos Flying Doctors Service (de flyvende læger, red.) fortæller Morris Sijenyi, at man har sendt et hold læger og sygeplejersker til nationalparken.
- Vores hold reagerede hurtigt på nødopkaldet fra Maasai Mara. Vi har vores folk på jorden der, og de hjælper lige nu de overlevende til Nairobi, siger Morris Sijenyi.
Han kan dog ikke give flere klare detaljer om antallet af omkomne og sårede.
- Vi har ikke særlig mange detaljer, fordi vores hold på stedet har ikke tid til at svare vores opkald. De koncentrerer sig først og fremmest om at hjælpe de sårede, siger han.
Om flystyrtet skyldes en teknisk eller en menneskelig fejl er også fortsat uvist.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned