Prorusserne i Ukraine er i gang med at tælle stemmer
Den hjemmelavede folkeafstemning om løsrivelse fra Ukraine er slut i de prorussiske områder i Donetsk i det østlige Ukraine.
Det skriver det russiske nyhedsbureau Itar-Tass.
En af koordinatorerne i den valgkommission, som den selvbestaltede Folkerepublikken Donetsk har nedsat, siger kort efter klokken 21 dansk tid til nyhedsbureauet, at alle stemmelokaler nu er lukket.
- Ifølge de foreløbige vurderinger har 71,4 procent af vælgerne stemt, siger Boris Litvinov.
- Der har været problemer i Marjupol og Krasnioarmeisi, tilføjer han.
- På grund af sikkerhedsovervejelser lukkede stemmelokalerne i Marjupol klokken 17 lokal tid og i Krasnoarmeisk klokken 16 lokal tid, siger han.
Boris Litvinov oplyser videre over for Itar-Tass, at resultatet af folkeafstemningen offentliggøres inden for to dage. Et foreløbigt resultat, siger han, ventes på et tidspunkt natten til mandag.
Tidligere har prorussiske ledere sagt, at et resultat kan ventes ved middagstid mandag.
Det er ikke klart, hvad der skal ske, når valgresultatet er klar.
Det ventes, at resultatet bliver et ja til løsrivelse, men folkeafstemningen er ikke anerkendt af andre end den selvbestaltede Folkerepublik Donetsk.
Der er kommet lidt forskellige meldinger fra repræsentanter fra ledelsen. Blandt andet er det blevet sagt, at bliver det et ja, vil ukrainske soldater i området blive regnet for besættelsessoldater.
Reuters skriver, at Roman Lijagin, leder af valgkommissionen, over for journalister i Donetsk har udtrykt sig mindre radikalt.
- Når resultatet af afstemningen meddeles, ændres status for Donetsk ikke i absolutte termer. Vi ophører ikke med at være en del af Ukraine, vi bliver ikke en del af Rusland, siger han.
- Vi erklærer blot over for verden, at vi vil have forandringer. Vi ønsker selv at afgøre vor skæbne.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie