Tilhængere af oppositionen i Iran råber slagord mod regeringen i den hellige by Qom, hvor storayatollah Hossein Ali Montazeri tidligere på dagen blev begravet. Det oplyser den iranske hjemmeside Ayande.
- Begravelsesceremonien er afsluttet, og folkemængden befinder sig i gaderne omkring helligdommen (i Qom), hvor de demonstrerer og råber slagord mod regeringen, hedder det på hjemmesiden, der er talerør for den konservative politiker Mohsen Rezaie.
Flere hundrede tusinder deltog i begravelsen af Montazeri. Det skriver reformbevægelsens hjemmeside Jaras.
Oplysningerne kan ikke bekræftes af andre kilder, for det iranske regime har forbudt både hjemlige og udenlandske journalister at rapportere fra begravelsen af den reformvenlige Montazeri.
- Mængden i processionen anslås til hundrede tusinder mennesker, som råbte slagord for den afdøde samt for oppositionsleder Mirhossein Mousavi, skriver Jaras.
Mousavi har i Qom besøgt Montazeris familie for at kondolere, skriver reformbevægelsens hjemmeside, Kaleme.
Montazeri, der var en af Irans mest indflydelsesrige systemkritikere, døde 87 år gammel og begraves mandag i Qom, hvor han boede.
For et halvt år siden opfordrede Montazeri landets unge til at fortsætte deres demonstrationer mod styret i Teheran efter det omstridte præsidentvalg i sommer. Det var hans sidste skridt i et langt liv som kritiker af den islamiske stat. Han kaldte præstestyret for et "diktatur".
Hossein Ali Montazeri var i mange år på reformfløjen i Iran. Fra 1997 til 2002 sad han i husarrest for sin kritik af styret.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde