Priserne på mad er steget dramatisk i Indien de seneste måneder, og det får oppositionen til at protestere. Tirsdag stoppede oppositionen arbejdet i parlamentet i New Delhi for at få regeringen til at gribe ind.
Madpriserne er steget med cirka 18 procent på bare et år, og det skaber store problemer for hundredetusinde fattige familier i hele landet.
Oppositionens aktion kommer kort efter, at regeringen og premierminister Manmohan Singh afviste at tage en debat i parlamentet om den økonomiske politik.
Indien er Asiens tredjestørste økonomi efter Kina og Japan. Indien er kommet godt igennem den økonomiske krise og har en vækst på næsten syv procent og arbejder på hurtigt at komme op på ni procent.
Regeringen i New Delhi har lovet at tage hensyn til de stigende priser i sit udkast til en ny økonomiske plan, der indeholder en række reformer, som blandt andet vil liberalisere landets store landbrugssektor.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker