Titusindevis af mennesker demonstrerede lørdag i Stuttgart mod omfattende ombygninger af storbyens banegård i forbindelse med udbygningen af Europas højhastighedsbaner.
Stuttgart 21 projektet til omkring 31 milliarder kroner, der er en del af et EU-støttet højhastighedstog fra Paris til Budapest, har siden september ført til protestaktioner blandt mange af byens indbyggere. En demonstration den 30. september udviklede sig voldeligt, da politiet greb ind for opløse den. Snesevis af mennesker blev kvæstet.
Et forsøg på at finde et kompromis blev indledt fredag, da byens politiske ledere satte sig til forhandlingsbordet sammen med repræsentanter for den folkelige bevægelse mod projektet.
Befolkningen er delt i to lejre, hvor den ene ser store økonomiske og logistiske fordele i Stuttgart 21, mens den anden ser ødelæggelse af byens kulturelle centrum for at give plads til et alt for dyrt og usikkert projekt.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker