Gas- og olieselskabet Shell vil bore efter gas tre steder i Skåne. Efter seismologiske målinger tror Shell, at der er gode muligheder for at finde så meget gas i den skånske undergrund, at hele Sveriges efterspørgsel efter gas kan dækkes fra nye fund. Det oplyser selskabet.
Shell vil bore efter gas tre steder i Skåne. Boringerne er planlagt ved Odrup i Hörby Kommune, ved Ry i Sjöbo Kommune og ved Hedeberga i Tommelilla Kommune.
- Vi venter ikke gigantfund af naturgas, men på tilstrækkelige mængder til at kunne dække svenskernes behov i nogle årtier, siger Martin von Arronet fra Shell.
Der er tale om cirka tre kilometer dybe boringer de tre steder. Endnu har Shell ikke fået alle nødvendige tilladelser til boringerne, men behandlingen af ansøgningerne er i gang i de nævnte kommuner.
Gas dækker cirka 20 procent af energiforbruget i EU. Men i Sverige udgør gassen kun tre procent. Det skyldes dels den store mængde vandkraft landet råder over, dels at et rørnet til naturgas kun er lagt ud i Skåne og Halland.
/ritzau/TT
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker