Prøveraket fra privat rumfartsselskab eksploderer ved landing
Raketten, der er bygget til at kunne blive genbrugt, eksploderede i en ildkugle, da den ramte jorden efter prøveaffyring. Foto: Gene Blevins/ReutersGene Blevins/Reuters
Prøveaffyring af ny type raket fra SpaceX gik fint frem til landing, hvor raketten eksploderede.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
En prototype af en raket fra rumfartsselskabet SpaceX er eksploderet under landing efter en ellers succesfuld prøveaffyring.
Starship-raketten var en grundmodel for den raket, som bliver udviklet af Tesla-milliardæren Elon Musk med henblik på at sende et rumfartøj med mennesker og en last på op til 100 ton på fremtidige missioner til Månen og Mars.
I december eksploderede en anden prototype af en Starship-raket på samme måde.
- Vi havde endnu en fantastisk prøveflyvning, sagde en kommentator fra SpaceX om opsendelsen, der blev vist direkte på nettet.
- Vi skal bare arbejde lidt mere med landingen, tilføjede han.
Annonce
Raketten, der er lavet af rustfrit stål, blev affyret problemfrit fra selskabets raketbase i Boca Chica i den amerikanske delstat Texas klokken 15.30 lokal tid tirsdag.
Da den nåede en højde på ti kilometer, blev motorerne slået fra, og der blev foretaget en række testmanøvrer.
Problemet begyndte, da raketten forsøgte at vende tilbage til jorden i vertikal position for at lande. Optagelser viser, at raketten kommer ind med alt for høj hastighed og i en forkert vinkel.
Raketten landede med øredøvende brag og eksploderede uden at flammerne spredte sig. Det banebrydende ved den 120 meter høje raket fra SpaceX er, at den er bygget til at kunne genbruges.
Ved genbrug af raketter kan omkostningerne ved rummissioner reduceres.
SpaceX har tidligere sendt en raket og en rumkapsel, der begge tidligere havde været brugt, afsted mod Den Internationale Rumstation.
Raketten SpaceX Starship SN9 ses her kort efter affyringen fra Boca Chica i Texas tirsdag. Prøveaffyringen gik fint, men ved landingen eksploderede raketten, der er en prototype. Foto: Spacex/ReutersSpacex/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub