Anders Behring Breivik bør tvangsmedicineres. På den måde vil man kunne få afgjort med næsten 100 procent sikkerhed, om han bluffer.
Det mener Thor Kvakkestad, der er psykiater og tidligere overlæge på det psykiatriske hospital Dikemark.
Det er på den sikrede afdeling på Dikemark, at Breivik vil blive behandlet, hvis diagnosen paranoid skizofreni får lov til at blive stående.
- For at få en ende på denne farce, bør han indlægges. Den eneste måde at finde ud af, om Breivik spiller skuespil, er ved at starte tvangsbehandlingen med medicin, siger Thor Kvakkestad.
Kvakkestad er i dag chef på Furukollen Psykiatriske Center, hvor han behandler en række patienter, der er dømt til tvungen psykiatrisk behandling.
- Breivik bør tvangsbehandles, uden at han ved, hvilke medikamenter han får, uanset om det er rigtig medicin, der virker mod psykose, eller om det er placebo, der kun virker sløvende, siger han.
- På den måde vil vi være sikre på, at han ikke spiller skuespil. Psykosesymptomerne vil ændre sig i forhold til den medicin, han får, og hvis han ikke viser nogen synlig effekt på medicineringen, vil det pege i retning af, at diagnosen paranoid skizofreni er forkert, siger Kvakkestad.
Fredag den 22. juli 2011 klokken 15.26 detonerede en kraftig bilbombe i regeringskvarteret i centrum af Oslo, hvor otte mennesker bliver dræbt.
Efter aktionen i Oslo kørte Anders Behring Breivik i bil til Utøya 40 kilometer vest for Oslo.
Forklædt som politimand sejlede han over til den socialdemokratiske ungdomslejr på Utøya, hvor han begyndte at skyde på deltagerne. Han dræbte 69 personer på godt en time.
Mange skydes på tæt hold. Andre dræbes, mens de forsøger at svømme væk fra øen.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker