Psykiatere: Malmø-skytten er egnet til straf
Den 40-årige Peter Mangs, som er dømt til at være den såkaldte Malmøskytte, lider ikke af alvorlige psykiske forstyrrelser, vurderer psykiatere efter undersøgelser.
Det taler for, at Mangs vil blive dømt til fængsel. Mangs er fundet skyldig i to drab, fire drabsforsøg og tre tilfælde af grove trusler i retssagen. Tiltalen omfattede 3 drab og 12 drabsforsøg.
- Peter Mangs har ikke begået sine gerninger under påvirkning af svære psykiske forstyrrelser, konkluderer Malmø byret med henvisning til konklusionerne fra den ansvarlige retspsykiater.
- Dermed synes der ikke at være forudsætninger for at overlade Peter Mangs til psykiatrisk behandling, skriver lægen videre i sin konklusion.
Retssagen mod Mangs bliver genoptaget i næste uge - onsdag den 3. oktober, hvor den retspsykiatriske undersøgelse vil blive gennemgået.
Han er kendt skyldig i drabene den 13. juni 2003 på den 66-årige Kooros Effatian på samme gade i Malmø og for drabet den 10. oktober 2009 på den 20-årige Trez West Persson, som sad i en bil i Malmø med en mand, som blev hårdt såret.
- Straframmen for disse handlinger ligger på livstid, pointerede chefanklager Solveig Wollstad under sin plædering i Malmø i slutningen af juli.
Hun kaldte Peter Mangs en iskold morder, der gennem flere år spredte skræk og rædsel i Malmø med drab og drabsforsøg.
Anklageren mener, Mangs havde racistiske motiver.
Mangs har hele tiden nægtet sig strafskyldig.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker