Putin afviser Kijev-påstand: Vi har ikke sendt soldater
Ukraine har meddelt, at landet har taget to russiske soldater til fange i Donbass. Rusland afviser.
Rusland nægter fortsat, at russiske soldater er på mission i Østukraine, efter at styret i Kijev søndag har sagt, at to russiske soldater er tilbageholdt i Donbass.
Donbass er delvist kontrolleret af prorussiske separatister.
- Det kan jeg ikke bekræfte. Dette er heller ikke rette sted at besvare sådanne spørgsmål.
- Både her og i Forsvarsministeriet har vi gentagne gange sagt, at der ikke er russiske soldater i Donbass, siger Dmitrij Peskov, som er Kremls talsmand.
Både regeringen i Ukraine og forsvarsalliancen Nato har beskyldt den russiske præsident, Vladimir Putin, for at støtte prorussiske separatister med soldater og militært udstyr.
Ukraine har i månedsvis sagt, at Rusland har sendt soldater til landet.
Internationale medier - heriblandt Vice News - har beskrevet under reportager i Ukraine og Rusland, at russiske soldater er dræbt i Ukraine under krigen, der har kostet flere end 6000 menneskeliv siden sidste forår.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde