Ruslands premierminister, Vladimir Putin, har bedt ministrene i hans regering om at kvitte smøgerne og dermed tjene som et eksempel til efterfølgelse i et land, hvor henved en ud af tre ryger.
På et regeringsmøde tirsdag forklarede sundhedsminister Tatjana Golikova, at 43,9 millioner mennesker i Rusland er rygere. Rusland har omkring 142 millioner indbyggere.
- Det er alt for mange, sagde Putin, der i samme åndedrag vendte sig til sine ministre og spurgte, hvem af dem, der røg. Han opfordrede derefter rygerne blandt dem om at "holde op med at ryge og være et eksempel til efterfølgelse i kampen mod tobaksafhængighed".
Episoden blev vist på landsdækkende tv.
Ifølge en nyligt offentliggjort handlingsplan sigter den russiske regering mod at nedbringe antallet af rygere i Rusland med en fjerdedel inden 2016. Det skal ske ved blandt andet at forbyde rygning på offentlige steder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde