Putin bliver væk fra klimatopmøde i Skotland
Vladimir Putin flyver ikke til klimatopmødet COP26 i Glasgow, der løber af stablen fra 31. oktober til 12. november. (Arkivfoto) Foto: Alexei Nikolsky/Ritzau Scanpix
Alexei Nikolsky/Ritzau Scanpix
Talsmand for Putin understreger, at klimaforandringer er højt på agenda, selv om han ikke kommer til COP26.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, kommer ikke til klimatopmødet COP26 i Glasgow i Skotland, der starter om 11 dage.
Det oplyser en talsmand for præsidenten ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Desværre vil Putin ikke flyve til Glasgow, siger talsmand Dmitrij Peskov, der tilføjer, at klimaforandringer "er en af vores højeste udenrigspolitiske prioriteter".
Rusland vil være repræsenteret ved topmødet, men de nærmere detaljer vil først komme senere, siger talsmanden.
I sidste uge skrev avisen The Times, at Kinas præsident, Xi Jinping, heller ikke kommer til topmødet.
Ifølge The Guardian skal man heller ikke forvente at se Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro og Australiens premierminister, Scott Morrison.
Landene er alle kendetegnet ved at være blandt verdens største udledere af CO2.
Ved COP26 er målet, at landene bliver enige om at sætte fart på handlingerne for at nå målene fra Parisaftalen, der blev indgået i 2015. 197 lande er med i aftalen.
Fra EU's side er man enig om, at alle bør fremsætte mere ambitiøse handlingsplaner for at mindske udledningen af CO2.
Det vigtigste mål fra Parisaftalen er at holde temperaturstigningen under 2 grader - og helst under 1,5 grader - sammenlignet med førindustrielle niveauer.
Klimatopmødet starter 31. oktober og løber frem til 12. november.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde