Putin: Det er legitimt at bruge militær magt på Krim
Rusland behøver ikke lige for øjeblikket at bruge militær magt på Krim i Ukraine, men Rusland forbeholder sig retten til det som "en sidste udvej", siger præsident Vladimir Putin på et pressemøde i Moskva.
Han siger, det ville være legitimt at bruge militær magt.
Den russiske præsident konstaterer, at de væbnede grupper, der har taget magten på Krim, er "lokale selvforsvarsstyrker", ikke russiske soldater.
- Nej, de deltog ikke, siger han.
- Der er en masse uniformer, som ser ud på samme måde.
Enhver form for indgriben fra Rusland i Ukraine ville være "lovlig og inden for folkerettens rammer", mener Putin.
Han mener, at der har været et forfatningsstridigt kup i Ukraine, og at Viktor Janukovitj fortsat er landets lovlige præsident.
Men han erkender samtidig, at Janukovitj "ikke har nogen politisk fremtid".
Janukovitj har forladt Ukraine og menes lige nu at opholde sig i Rusland. Han risikerede at blive myrdet, hvis han var blevet i Ukraine, konstaterer den russiske præsident.
Hvis der afholdes valg i Ukraine under de nuværende betingelser med "terror", så vil Rusland ikke anerkende resultatet, siger han.
Putin betegner uro på det russiske børsmarked som følge af situationen i Ukraine som "taktisk og midlertidigt".
Han advarer om, at alle trusler fra omverdenen om boykot eller isolering af Rusland vil give "bagslag og er skadelige".
Han siger, at Rusland stadig er klar til at være vært for et G8-topmøde i Sotji i juni, men hvis de vestlige ledere ikke ønsker at komme, "så behøver de det heller ikke".
Putin siger, at han kun som en sidste udvej vil trække den russiske ambassadør hjem fra USA.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker