Putin: Endnu ingen beviser for giftgasangreb i Syrien
Der findes foreløbig ingen beviser for, at det syriske regime har anvendt kemiske våben mod oprørerne. Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Ritzau Ritzau/ritzau/AFP
OffentliggjortSidst opdateret
I en telefonsamtale med den britiske premierminister, David Cameron, mandag, sagde Putin, at det hverken er bevist, at et angreb med giftgasser har fundet sted, eller hvem som stod bag angrebet.
Cameron fastholdt ifølge en udskrift af samtalen mellem de to, at der er ikke er særlig stor tvivl om, at præsident Bashar al-Assads soldater har gennemført et angreb med kemiske våben.
Den britiske regeringsleder tvivler på, at oprørerne har mulighed for at gennemføre den slags angreb, og han fremhævede, at regimet i dagene inden og efter angrebet sidste onsdag havde bombet området.
- Regimet forhindrede også FN (inspektører, red.) adgang umiddelbart efter. Det tyder på, at det havde noget at skjule, sagde Cameron til Putin.
Ingen af de to gentog deres opbakning til en aftale fra G8-mødet i juni om kemiske våben. Alle landene på mødet var enige om, at brug af af den slags våben berettiger det internationale samfund til at svare igen.
Annonce
Diplomater fra Rusland og USA skulle have mødtes onsdag i Haag. Men det møde er mandag blevet aflyst på grund af "igangværende rådslagninger" om giftgasangrebet i Syrien, lyder det fra det amerikanske udenrigsministerium.
På mødet skulle diplomaterne have diskuteret en fredskonference, der skulle finde en løsning på borgerkrigen i Syrien. Parterne vil nu finde en anden dato for mødet, lyder det.
Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, fastslog mandag, at en militær intervention i Syrien uden et FN-mandat vil være et "alvorligt brud" på international lov.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned