Putin håber på hurtig frigivelse af OSCE-gidsler
Ruslands præsident, Vladimir Putin, ser gerne, at de syv observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) ikke sidder som gidsler gennem længere tid.
- Jeg håber, at denne konflikt vil blive løst, og at de er i stand til frit at forlade territoriet (Ukraine, red.), siger Putin ifølge nyhedsbureauet AFP.
OSCE-observatørerne blev fredag taget som gidsler af prorussiske separatister. De er nu tilbageholdt i Slavjansk i det østlige Ukraine, og der er endnu ikke sket fremskridt i forsøget på at få dem frigivet, sagde den tyske udenrigsminister tirsdag.
Et af gidslerne er den danske oversergent John Christensen. Han blev sammen med de andre gidsler vist frem på et pressemøde i byen søndag, og udtalte, at "han havde det godt". Den prorussiske separatistleder i Slavjansk har omtalt gidslerne som sine gæster.
Vladimir Putin understreger dog, at OSCE-observatørerne udsatte sig selv for unødig fare ved at rejse til Slavjansk, mens separatisterne har kontrollen over byen. Og præsidenten kritiserer også Ukraines overgangsregering.
- Hvis regeringen - eller dem, som kalder sig selv regeringen - inviterede en slags observatører, så burde disse have været klar over, at de kom ind i et konfliktområde - en region, som ikke anerkender myndighedernes legitimitet, siger Putin.
- De skulle have tænkt over det inden og aftalt (deres besøg, red.) med de mennesker, som styrer det område, tilføjer han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde