Putin hjælper til at løse Natos eksistentielle problem

Ruslands militære fremmarch i Ukraine bidrager til at løse et af de største eksistentielle problemer for Nato, hvis medlemslande torsdag og fredag er samlet til topmøde i Wales.

Her skal de blandt andet diskutere et 20 år gammelt mål om, at alle medlemslandes forsvarsbudgetter ligger på mindst to procent af BNP.

Før konflikten i Ukraine opfyldte kun fire lande dette mål, hvilket især alliancens største partner, USA, betragter som et eksistentielt problem i samarbejdet. Men nu er tallet mere end fordoblet.

- Siden Putin rykkede ind på Krim, har yderligere syv lande, nemlig de syv medlemmer længst mod øst, sat kursen mod målet om to procent, siger en højtstående Nato-kilde.

- Så takket være Putin er der allerede en bevægelse i gang mod den standard, som for bare et år siden virkede helt håbløs.

Nato-landene har haft diskussioner af dette frem mod topmødet, og det bliver et vigtigt punkt på dagsordenen, hvor de også skal diskutere krisen i Ukraine.

Medlemsnationerne i øst ønsker markant øget tilstedeværelse af Nato i regionen. Det lægges der også op til med en ny beredskabsplan, der blandt andet er baseret på et rotationsprincip, der sikrer permanent og øget tilstedeværelse af styrker.

Desuden oprettes en såkaldt spydspidsstyrke, som kan mobiliseres i løbet af få dage, mens Storbritannien med deltagelse af blandt andre Danmark etablerer en udrykningsstyrke, som også ventes at kunne bidrage til beredskabet i Østeuropa.

Danmark er med blot 1,4 procent af BNP til forsvaret et blandt en række lande, som ligger langt fra den standard, som amerikanerne presser på for at nå. Og det går den forkerte vej med Nato-øjne, for i 2017 går Danmark ned på 1,2 procent.

I den seneste opgørelse fra Nato med estimerede tal fra 2013 fremgår det, at Luxembourg ligger helt i bund med 0,4 procent, mens USA topper med 4,4 procent af BNP. Briterne har det næsthøjeste niveau med 2,4 procent.