Den russiske premierminister, Vladimir Putin, har kun gode ord at sige om Silvio Berlusconi, Italiens premierminister, som ventes at forlade sin post inden for få dage.
- Jeg har et godt forhold til Berlusconi, siger Putin.
- Trods hans skandaløse forhold til kvinder, som jeg tror han skaber med vilje, er han en af de sidste mohikanere i politik.
Putin og Berlusconi har i det seneste årti været to af de mest dominerende politikere i Europa, og de har jævnligt besøgt hinandens officielle boliger i sommerferierne.
Putin kalder Berlusconi for "en af Europas største politikere". Italienerne bør, siger Putin, være stolte over at have haft Berlusconi som deres leder.
- At han var ved magten var uden tvivl godt for italien. Det var en faktor i deres interne stabilitet, siger den russiske premierminister.
- Han er en meget åben person. Han siger altid, hvad han tænker.
Mens Berlusconi er på vej ud i kølvandet på Italiens massive gældsproblemer, ser det anderledes ud for Putin.
Han ventes at vinde præsidentvalget i Rusland i marts.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde