Putin i Indien for at sælge våben

Ruslands premierminister, Vladimir Putin, har indledt et besøg i Indien, hvor han blandt andet skal underskrive en række kontrakter om våbensalg - blandt andet om et nyistandsat hangarskib, om 29 MiG-jagerfly og nyt udstyr til et atomkraftværk i den indiske delstat Tamil Nadu.

Der har været mange problemer med leveringen af hangarskibet, og der har i Moskva været frygt for, at Indien ville henvende sig til andre lande for at få leveringer til dets forsvar.

Indien køber i dag 70 procent af dets militære udstyr i Rusland, men landet har i de seneste år i stigende grad købt våben i navnligt USA og Israel.

/ritzau/AFP

Indien køber i dag 70 procent af dets militære udstyr i Rusland, og Putin er i Indien for at skrive kontrakt om et hangarskib.

Offentliggjort Sidst opdateret