Rusland, en af verdens største eksportører af korn, vil indføre et forbud mod eksport af korn frem til 31. december, som følge af tørke i landet.
Det fastslår den russiske premierminister, Vladimir Putin, i forbindelse med et regeringsmøde.
- I forbindelse med de usædvanligt høje temperaturer og tørken finder jeg det rigtigt at indføre et midlertidigt forbud mod eksport fra Rusland af korn og andre produkter produceret af korn, siger Putin.
Putins udmelding sendte øjeblikkeligt de internationale kornpriser voldsomt i vejret. Hvedepriserne er i forvejen steget med 70 procent siden juni.
Rusland er i øjeblikket verdens tredjestørste eksportør af korn. Tidligere på ugen nedjusterede landet dets forventninger til kornhøsten. Der forventes en høst på 70-75 millioner ton korn.
På det hjemlige russiske marked forbruges der årligt omkring 77 million ton korn.
Sidste år eksporterede Rusland 21,4 millioner ton korn.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde