Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tager sidst på måneden imod Ruslands premierminister, Vladimir Putin, der kommer på sit første officielle besøg i Danmark.
Detaljerne er ikke helt på plads, ligesom Udenrigsministeriet endnu ikke kan bekræfte oplysningen, men efter alt at dømme finder besøget sted den 26. april.
Putin har ikke tidligere været på besøg i Danmark. Han skulle have været her i 2002, men aflyste i protest mod, at Danmark lod den tjetjenske verdenskongres finde sted her i landet.
På det tidspunkt opstod der diplomatisk strid mellem Danmark og Rusland, fordi Danmark afviste at udlevere den tjetjenske separatistleder Akhmed Sakajev.
Øget samarbejde mellem danske og russiske virksomheder betyder, at Putin under sit besøg også ventes at mødes med repræsentanter for erhvervslivet.
Samtidig er det planlagt, at dronning Margrethe senere på året skal besøge Rusland.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker