Putin kræver grundig analyse af flygtningestrømme i EU
Ruslands præsident mener, at det vil være uhyre svært at integrere migranterne.
Ruslands præsident beordrer sit embedsværk til at levere en grundig analyse af flygtningestrømmene i Europa, så han kan navigere og planlægge sit eget lands politik derefter.
Vladimir Putin mener, at det er stort set umuligt for migranterne at falde til i Rusland, siger han på et møde i landets nationale sikkerhedsråd.
- Situationen skal analyseres. Der skal drages konklusioner fra migrationskrisen i Europa, og vore egne beslutninger skal tilpasses, hvor det er nødvendigt, så de tager højde for eksisterende og mulige trusler, siger Vladimir Putin.
På mødet understreger Putin, at udviklingen i Mellemøsten og andre regioner, hvor migrantstrømme kan opstå, skal overvåges konstant.
- Vi ser, hvor alvorlige konsekvenserne af de svært kontrollerbare flygtningestrømme fra Mellemøsten, Nordafrika og Afghanistan er i Europa. Kriminaliteten er stigende. Der er religiøse og nationale konflikter og sociale spændinger, siger Putin.
Migranter i denne situation har ifølge præsidenten nærmest ingen "mulighed for at blive integreret i samfundet. De bliver lette ofre for propaganda, og de kan rekrutteres af ekstremister og terrororganisationer".
Putin konstaterer, at migrationen fører til øget radikalisering både blandt migranter og russere.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker