Putin lader præsidentflyet stå og rejser i stedet rundt i pansret tog
Præsident Putin i sin togvogn den 19. oktober 2012. Det vides ikke, om det er den samme vogn, han bruger nu. Der er ikke officielle fotos af indretningen i hans nuværende præsidenttog. (Arkivfoto). Foto: Alexey Druzhinin/Ritzau Scanpix
Uafhængige russiske medier fortæller, at Vladimir Putin ikke flyver så meget mere. Han kører i stedet i pansret tog med egne stationer ved præsidentens boliger.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ved det.
Det særlige tog, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, er begyndt at bruge, ligner til forveksling de almindelige passagertog, der kører rundt i Rusland.
Putins tog er også gråt med røde striber.
Men vognene har seks aksler som russiske godsvogne og ikke fire som almindelige passagervogne.
Der er andre forskelle. Putin har antenner på taget. Togstammen trækkes af tre lokomotiver i steget for et som normalt.
Annonce
Der er tale om togvogne, som er usædvanligt tunge. De er pansret for at beskytte præsidenten og hans følge.
Den ene vogn har soveværelse og kontor. Der er en vogn til præsidentens folk, og der er en vogn til kommunikation.
Putin has started to travel on a specially armoured train between his residences instead of using an airplane because he’s afraid of being shot out of the sky. More and more he’s channeling Kim Jong-un. https://t.co/x3qfenBcNL
Det er to uafhængige russiske medier, som har undersøgt Putins transportvaner i tiden efter Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar 2022.
- Vladimir Putin begyndte at bruge det pansrede tog i efteråret 2021, da den russiske hær aktivt begyndte at forberede invasionen af Ukraine, skriver Dossier Center.
Det er et medie, der er lavet af Mikhail Khodorkovskij. Han er en russisk oligark, der tidligere var Ruslands rigeste mand.
Men i 2003 blev han anholdt og sad fængslet frem til 2013, da Putin benådede ham.
Nu bor han i den britiske hovedstad, London, og har så lavet Dossier Center, "som sporer den kriminelle aktivitet, der foretages af forskellige personer med tilknytning til Kreml".
- Efter krigens begyndelse kører han (Putin, red.) mere og mere, særligt til sin favoritresidens i Valdaj, skriver Dossier Center, der citerer en kilde tæt på præsidentens administration.
Valdaj ligger mellem Ruslands hovedstad, Moskva, og Sankt Petersborg.
Annonce
Det uafhængige undersøgende medie Proekt (Projekt) har også set på Putins tog, og Proekt har fundet ud af, at Putin-ekspressen faktisk bruger egne stationer, der er bygget specielt til formålet.
Proekt skriver, at det har fundet tre sådanne stationer, en af dem nær Valdai-residensen.
En anden station ligger i Novo-Ogarjovo omkring 400 meter fra en præsidentbolig i Moskva.
Den tredje ligger i Sotji ved Sortehavet godt 1300 kilometer fra Moskva. Her har Putin ifølge oppositionen et stort og eksklusivt slot.
Det kunne måske være lettere for en travl præsident at tage et fly eller en helikopter, men ifølge medierne føler Putin sig mere sikker i toget.
Tog derimod kan ikke spores i realtid, skriver medierne.
Det tog, han bruger, blev ifølge oplysningerne moderniseret og gjort klar i årene 2014 og 2015.
Proekt skriver, at satellitbilleder viser, at i 2015 blev den særlige station I Novo-Ogarjovo klar. I 2017 stod stationen ved Sortehavet færdig, og i 2019 blev stationen ved Valdaj-boligen færdig.
Når Putin ikke bruger toget, er det angiveligt parkeret i et særligt VIP-område på Moskva-stationen Kalantjovskaja.
Annonce
Når Putin er om bord og under transport, ændres togtrafikken, så præsidentens pansertog kan komme frem i høj fart uden at skulle holde tilbage for bumletog.
Det er ikke sådan, at han slet ikke flyver mere. Uden fly ville det være tidskrævende at komme omkring i kæmpelandet Rusland med 11 tidszoner.
I september 2022 var han på besøg i Vladivostok ved Stillehavet. Byen er 6500 kilometer fra Moskva og syv timer foran.
Et almindeligt russisk passagertog, her på strækningen mellem Moskva og Kaliningrad den 21. juni 2022. Ifølge de russiske medier ser Putins pansrede tog ikke meget anderledes ud. (Arkivfoto). Foto: Valda Kalnina/Ritzau Scanpix
Ifølge nyhedsbureauet Tass fløj Putin dertil.
Han er i øvrigt ikke den eneste leder med forkærlighed for pansrede tog. Kim Jong-un, Nordkoreas leder, har også sådan et tog.
I april 2019 var han til topmøde med Putin i Vladivostok, og her brugte Kim netop sit præsidenttog.
/ritzau/
Et privat præsidenttog
* Toget ejes ifølge de tilgængelige oplysninger ikke af den russiske stat. Det er et særligt tog, som ejes af selskabet Grand Service Express.
* Det selskab ejes af en nevø til Jurij Kovaltjuk, som skal være en nær ven af Ruslands præsident, Vladimir Putin.
* Kovaltjuk var i 2022 nummer 2190 på magasinet Forbes liste over verdens milliardærer. Han blev sat til at have en formue på 1,3 milliarder dollar, knap ni milliarder kroner efter dagens kurs.
* Jurij Kovaltjuk er den største aktionær i den russiske Rossija Bank, har aktier i et stort forsikringsselskab og kontrollerer en række medier.
* Han og Putin har været venner i 30 år. De mødtes i Sankt Petersborg, da Putin i første halvdel af 1990'erne var viceborgmester i byen.
Kilder: Forbes, Dossier Center og Proekt.
/ritzau/
Som USA's præsident har også Ruslands præsident et fly, der hører til embedet. I Rusland er det en Ilyushin Il-96-300PU. På billedet lander Vladimir Putin i præsidentflyet i Xiamen i Kina i 2017. I øjeblikket er Putin dog mere til tog, når det gælder rejser i den vestlige del af Rusland.
(Arkivfoto). Foto: Wu Hong/Ritzau Scanpix
Ifølge russiske medier er præsident Vladimir Putin blevet mere bekymret for sin sikkerhed under Ukraine-krigen, og derfor kører han mere i tog. Billedet er taget onsdag den 15. februar i præsidentens residens i Novo-Ogarjovo i Moskva. Her er der bygget en speciel togstation til præsidentens pansrede tog, skriver mediet Proekt. Foto: Mikhail Metzel/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Værnepligt og praktik i München: Snart begynder et nyt kapitel for de nyudklækkede studenter
Studenterhuerne fejres i Marielyst
Fjerdeplads ved DM til lokalt svømmetalent
Diskoteksåbning hænger i en tynd tråd: - Vi er dødafhængige af det
Sundhedsminister efter Lolland-besøg: - Jeg får da lyst til at flytte herned
Mest læste artikler
Nu indtager de Bjørneskoven
Blitz: Fartkontrol på Farøbroerne
Diskoteksåbning hænger i en tynd tråd: - Vi er dødafhængige af det
Nyt museum i nakskov åbner med fjord-oplevelser
Ældreformand: Rystende besparelser