Den russiske premierminister, Vladimir Putin, lover hævn over de personer, der står bag mandagens terrorangreb i Moskvas Domodedovo-lufthavn.
- Jeg er ikke i tvivl om, at denne forbrydelse bliver opklaret, og at gengældelse er uundgåelig, siger Putin på et ministermøde tirsdag i Moskva.
Terrorangrebet i den største kommercielle lufthavn i Moskva har kostet mindst 35 personer livet og kvæstet flere end 100.
- Det var en vederstyggelig forbrydelse, både i dens meningsløshed og dens grusomhed, siger Vladimir Putin.
Meget tyder på, at der var tale om et selvmordsangreb gennemført af de såkaldte Sorte Enker. De er gerne enker efter muslimske oprørere, der blev dræbt i krigen i Nordkaukasus.
Putins udmelding er hans første, efter at bomberne sprængtes i lufthavnens fyldte ankomsthal mandag eftermiddag.
Umiddelbart efter angrebet gik den russiske præsident, Dimitrij Medvedev, på tv og fordømte handlingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker