Putin mindes armeniere: Intet kan forsvare massedrab

Politiske ledere fra en række lande, heriblandt Frankrig og Rusland, er fredag samlet i Armenien til en mindehøjtidelighed for de anslået halvanden million armeniere, som blev dræbt af osmannerne for 100 år siden.

I silende regn i hovedstaden Jerevan lagde landets præsident, Serzh Sarkisian, en krans ved et monument, der symboliserer Armeniens genfødsel - en 44 meter høj metalspids.

Både Frankrigs præsident, François Hollande, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, har talt i forlængelse af ceremonien.

- Ruslands holdning har været den samme: Vi har altid ment, at der ikke er eller kan være noget, som retfærdiggør massedrab på mennesker, siger Putin ifølge nyhedsbureauet Tass.

Markeringen af 100-året for de blodige massakrer har været kilde til store politiske spændinger, da Tyrkiet nægter at anerkende de blodige hændelser som et folkedrab.

Hollande udtrykker et håb om forsoning mellem Armenien og Tyrkiet, som deler grænse.

- Jeg vil gerne se grænsen mellem de to lande genåbnet, så disse to tæt forbundne folk ikke skal være fjerne naboer, siger Hollande.

Flere hundredetusinde armeniere deltager senere fredag i en procession til monumentet, der er opsat til minde om folkedrabet.

Her vil de komme med lys og lægge blomster ved den evige flamme.

Når 24. april er dagen, man mindes de mange dræbte, skyldes det, at myndighederne i Det Osmanniske Rige den dag anholdt omkring 200 fremtrædende intellektuelle.

Herefter tog det fart med drab på armenierne, og historikere anslår, at op mod 1,5 millioner etniske armeniere i Tyrkiet blev dræbt ved massakrer, der foregik i perioden 1915-1923.

Tyrkiet derimod hævder, at der "kun" døde mellem 300.000 og 500.000 armeniere, og at armeniere også begik massakrer på tyrkere sammen med fremrykkende russiske styrker i krigens slutning.