Putin og Kim Jong-un forventes at indgå traktat under besøg i Nordkorea
Moskva og Pyongyang har været allierede siden Nordkoreas grundlæggelse efter Anden Verdenskrig. De to lande har tilnærmet sig hinanden, efter at Rusland i februar 2022 angreb Ukraine. (Arkivfoto). Foto: Vladimir Smirnov/Ritzau Scanpix
Den russiske præsident, Vladimir Putin, vil under besøget i Pyongyang i Nordkorea underskrive en traktat for at udvide samarbejdet mellem Rusland og Nordkorea.
Den russiske leder takkede også Nordkorea for dets solidaritet i vigtige internationale spørgsmål.
Ifølge Putin er Nordkorea "engageret og ligesindet" og klar til at imødegå Vestens ønske om at begrænse etableringen af en multipolær verdensorden.
Altså en verdensorden med tre eller flere stormagter, der afbalancerer hinanden.
Ifølge Putin har begge lande planer om at samarbejde om at opbygge en sikkerhedsarkitektur i Europa og Asien, modvirke vestlige sanktioner og etablere uafhængige transaktionssystemer.
Putin har én gang før besøgt Nordkorea tilbage i 2000. Det var, kun få måneder efter at han var tiltrådt som præsident i Rusland.
Dengang mødtes han med Kims far, Kim Jong-Il.
Kæmpe bannere med fotografier af en storsmilende Putin og det russiske flag er blevet hængt op i gaderne i Pyongyang.
Putins besøg i Nordkorea har til formål styrke forsvarsforbindelserne mellem de to lande ifølge Reuters. (Arkivfoto). Foto: Alexander Kazakov/Ritzau Scanpix
- Vi byder præsident Putin hjerteligt velkommen, står der på bannerne, der hænger i lygtepæle over hele byen. Det viser billeder i russiske statsmedier.
Annonce
Putins besøg i Nordkorea har ifølge Reuters til formål at styrke forsvarsforbindelserne mellem de to lande.
Moskva og Pyongyang har været allierede siden Nordkoreas grundlæggelse efter Anden Verdenskrig.
De er kommet endnu tættere på hinanden, efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 førte til, at Vesten isolerede Putin internationalt.
Begge lande er underlagt internationale sanktioner.
Kreml omtaler Putins tur til Nordkorea som et "venligt statsbesøg" og udtaler, at det er Nordkoreas leder, Kim Jong-un, som har inviteret Putin.
Det har i længere tid stået klart, at Putin havde planer om at besøge det lille naboland, som deler en grænse på landjorden på lidt mere end 17 kilometer med Rusland.
Sidste år besøgte den nordkoreanske leder Rusland og mødtes med Putin i den fjernøstlige del af landet.
Det var et af den nordkoreanske leders meget sjældne besøg i udlandet. Han fik på turen blandt andet fremvist bombefly, krigsskibe og missiler.
Efter at Putin har besøgt Nordkorea, rejser han videre til Hanoi, Vietnams hovedstad. Det besøg finder sted onsdag og torsdag.
I Vietnam ventes Putin at holde møder med Vietnams nye præsident, To Lam.
Annonce
/ritzau/
Putins besøg i Nordkorea
* Putin besøger Nordkorea tirsdag og onsdag i denne uge.
* Kreml omtaler Putins tur til Nordkorea som et "venligt statsbesøg" og udtaler, at det er Nordkoreas leder, Kim Jong-un, som har inviteret Putin.
* Efter at Putin har besøgt Nordkorea, rejser han videre til Hanoi, Vietnams hovedstad. Det besøg finder sted onsdag og torsdag. I Vietnam ventes Putin at holde møder med Vietnams nye præsident, To Lam.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde