Putin og Merkel mødes på årsdag for D-dag
Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal mødes med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i Frankrig fredag i forbindelse med markeringen af 70-års-dagen for D-dag i Normandiet, oplyser en talsmand for den russiske leder.
- Inden ceremonierne er der fredag morgen planlagt et møde med forbundskansler Angela Merkel, siger talsmanden, Jurij Ushakov, til nyhedsbureauet RIA Novosti.
Putin skal også mødes med Frankrigs præsident, François Hollande, og den britiske premierminister, David Cameron, men der er ikke planlagt noget møde mellem Putin og USA's præsident, Barack Obama.
Det er meningen, at Obama, der tirsdag indledte en rundrejse til flere EU-lande, skal holde en tale om forholdet mellem USA og Europa inden årsdagen for D-dagen.
Efter Polen rejser Obama videre til G7-topmøde i Bruxelles. Det er en lussing til Rusland, da det egentlig skulle have været et G8-møde - altså også med Ruslands deltagelse - og det skulle være holdt i Sotji i Rusland.
Obama får lejlighed til at hilse på Vladimir Putin på strandene i Normandiet, når en lang række ledere og kongelige markerer 70-års-dagen for den dag, hvor de allierede invaderede det nordlige Frankrig og indledte nedkæmpningen af nazisterne i Vesteuropa og i Tyskland.
Også blandt andre statsminister Helle Thorning-Schmidt og dronning Margrethe ventes til Normandiet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker