Putin og Trump vil holde telefonmøde tirsdag
Figur af præsident Donald Trump i det bulgarske voksmuseum i Sofia foran et protræt af Ruslands præsident. Vladimir Putin. De to ledere taler sammen i telefon klokken 18.30 dansk tid tirsdag. Foto: /ritzau/AP/Valentina Petrova (ritzau Foto)
/ritzau/AP/Valentina Petrova (ritzau Foto)
Amerikansk embedsmand siger, at præsidenterne for Rusland og USA formentlig vil tale om krigen i Syrien.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal tale i telefon med USA's præsident, Donald Trump, senere tirsdag.
Det oplyser Putins talsmand Dmitrij Peskov til nyhedsbureauet Ria.
De to lederes telefonmøde vil finde sted klokken 18.30 dansk tid.
Ifølge en højtplaceret medarbejder i den amerikanske regering vil Putin og Trump formentlig drøfte borgerkrigen i Syrien.
Rusland støtter præsident Bashar al-Assads styre i Syrien. USA har støttet grupper af oprørere, der forsøger at vælte Assad.
Putin og Trump har allerede to gange tidligere talt i telefon sammen, siden den amerikanske rigmand blev indsat som præsident i januar.
28. januar diskuterede de, hvordan de kunne nedkæmpe Islamisk Stat.
Det blev til et nyt telefonmøde 3. april. Her lovede Trump amerikansk støtte til Rusland efter et bombeangreb i metroen i Skt. Petersborg. 15 mennesker mistede livet.
Men USA's efterretningstjenester har et kritisk øje til både Rusland og Trumps administration. I en rapport fra januar fastslår de amerikanske efterretningstjenester, at Rusland sidste år hackede Det Demokratiske Parti i USA for at skade kandidaten Hillary Clintons chancer for at blive USA's præsident.
Her hed det, at Rusland anså Trump for en mere medgørlig præsident.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet