Putin overværer lørdag strategiske militærøvelser
Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal i weekenden overvære en række strategiske militærøvelser (Arkivfoto). Foto: Alexey Nikolsky/Ritzau Scanpix
Alexey Nikolsky/Ritzau Scanpix
Rusland siger, at kommende militærøvelser lørdag ikke bør føre til bekymringer eller spørgsmål.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal lørdag overvære en række russiske militærøvelser. Her vil der blandt andet blive affyret forskellige missiler.
Det oplyser det russiske forsvarsministerium fredag.
Putin skal overvære "en planlagt øvelse med vores strategiske forsvarsstyrker", lyder det. Der vil blandt andet blive affyret ballistiske missiler og krydsermissiler, oplyser forsvarsministeriet.
Både luftvåbnet, dele af det russiske militær og flåden vil deltage.
Affyringen af ballistiske missiler er en "relativt regelmæssig øvelsesproces".
Det siger Dmitrij Peskov, der er talsmand i det russiske præsidentkontor.
- Alle detaljer er blevet offentliggjort på forhånd, siger Peskov og tilføjer, at øvelsen hverken bør føre til bekymringer eller spørgsmål.
Rusland er i øjeblikket i konflikt med både nabolandet Ukraine og store dele af Vesten. Russerne har opmarcheret over 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, hvilket har fået Vesten til at frygte en invasion af Ukraine.
De seneste dage har der været modstridende meldinger om de russiske soldater. Det har både lydt, at russerne er ved at trække nogle af soldaterne hjem, samt at de er ved at optrappe deres tilstedeværelse.
Ukraines forsvarsminister, Oleksij Reznikov, hævder fredag, at antallet af russiske soldater er nået op på næsten 150.000.
- Vi holder øje med de omkring 129.000 russiske landsoldater. Sammen med deres flåde- og luftafdeling er tallet omkring 149.000, siger han.
Der har torsdag og fredag også være forskellige meldinger om tiltagende offensiver i det østlige Ukraine. Ukraine har beskyldt russiskstøttede separatister for at stå bag angreb i Donbass-regionen.
Omvendt har Rusland også beskyldt Ukraine for at udføre angreb.
Rusland annekterede i 2014 den ukrainske halvø Krim. At annektere vil sige at overtage og erobre et område og erklære det sit eget.
Siden da har USA og flere vestlige lande støttet Ukraine.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned