Putin: Ruslands økonomiske krise er ovre
Præsident Vladimir Putin, som traditionelt har været hemmelighedsfuld omkring sit privatliv, siger, at han har to børnebørn, hvis privatliv han værner om. Foto: /ritzau/AP/Mikhail Klimentyev
/ritzau/AP/Mikhail Klimentyev
Vestens sanktioner mod Rusland har til formål at inddæmme Rusland, hævder den russiske præsident.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger, at den russiske økonomi er ude af recession.
Under en årlig direkte tv-udsendelse, hvor folk kan ringe ind og stille spørgsmål til den russiske leder, henviser Putin til, at der har været vækst i de seneste ni måneder.
Han påpeger samtidig, at der har været lav inflation.
- Krisen er ovre, siger præsidenten.
Den russiske krise tog til, da de globale priser på olie faldt samtidig med, at Vesten indførte sanktioner mod Rusland.
Det skete efter landets annektering af Krimhalvøen og for russisk støtte til separatister i det østlige Ukraine.
Putin hævder, at sanktionerne mod Rusland er et led i en plan om at inddæmme eller svække landet.
Han siger, at "hvis det ikke havde været Krim, så var der blevet fundet et andet påskud for sanktioner.
- Hvorfor? Intet usædvanligt er sket i Rusland. Hvorfor begynder de ud af det blå at tale om sanktioner?
- Det er selvfølgelig et udtryk for de stadige politiske spil i USA. Hvis det ikke var for Krim, så ville de have fundet på noget andet for at afskrække Rusland, siger den russiske præsident og tilføjer:
- Hvad angår de uendelige forlængelser af sanktionere, vil jeg sige: Hvis vore partnere ophæver sanktionerne mod vores økonomi, så må vi gøre det samme. Ellers får vi problemer med Verdens Handelsorganisation.
Putin, som traditionelt har været hemmelighedsfuld omkring sit privatliv, siger, at han har to børnebørn, hvis privatliv han værner om.
I 2013 meddelte Putin, at han skulle skilles fra sin kone. Han har to døtre, som begge er i 30'erne. De er ikke blevet set offentligt i en årrække, og der går mange rygter om dem.
Det siges, at den ene datter leder et lukrativt projekt, som har til formål at skabe en form for russisk Silicon Valley under ledelse af Moskvas Universitet.
I den direkte tv-udsende kom det frem, at begge døtre bor i Moskva og "arbejder inden for videnskab og uddannelse."
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned