Putin skal mødes med Xi og Erdogan på samme dag
Putin og Xi mødtes senest i maj, da den russiske præsident besøgte Kina på sin første udlandsrejse, efter at han havde påbegyndt en ny periode som russisk præsident. (Arkivfoto). Foto: Sergei Bobylev/Ritzau Scanpix
Da Putin og Xi mødtes i maj, var der ifølge Putin tale om "varme og kammeratlige forhandlinger".
Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal holde bilaterale møder med Kinas præsident, Xi Jinping, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.
Det sker onsdag på sidelinjen af et topmøde i Shanghai Cooperation Organisation (SCO) i Kasakhstans hovedstad, Astana.
Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.
Putin og Xi mødtes senest i maj, da den russiske præsident besøgte Kina på sin første udlandsrejse, efter at han havde påbegyndt en ny periode som russisk præsident.
Her blev der underskrevet og offentliggjort en erklæring om, at de to store lande styrker deres strategiske partnerskab.
- Vi arbejder for en multipolær verden, sagde Putin.
- Rusland og Kina har hver deres uafhængige udenrigspolitik. Vi har ført varme og kammeratlige forhandlinger, lød det videre fra den russiske præsident.
SCO er en organisation for samarbejde om politik, økonomi og sikkerhed grundlagt af Rusland og Kina i 2001.
De øvrige medlemmer er Indien, Iran, Kasakhstan, Pakistan, Tadsjikistan og Usbekistan.
Tyrkiet er ikke medlem, men deltager ofte som "dialogpartner".
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker