Putin støtter plan om våbenhvile
Den russiske præsident, Vladimir Putin, er ifølge en erklæring fra Kreml i Ruslands hovedstad, Moskva, enig i den beslutning, som Petro Porosjenko, Ukraines præsident, har truffet om en ugelang våbenhvile i den østlige del af Ukraine.
Men Putin siger også, at våbenhvilen ikke er levedygtig, medmindre den følges af praktiske handlinger, der skal sætte fart i en forhandlingsproces.
Videre siger Putin, at planen skal bruges til meningsfulde forhandlinger og ikke, som han sige, være et ultimatum til de prorussiske oprørere.
Han opfordrer alle sider i konflikten til at holde våbenhvile og indlede forhandlinger.
Præsident Porosjenko kom med sin ensidige våbenhvile fredag og erklærede, at den varer frem til næste fredag.
Ifølge præsidenten vil ukrainske soldater kun åbne ild mod prorussiske oprørere, hvis oprørerne skyder først.
Våbenhvilen blev erklæret, efter at Porosjenko fremlagde en plan for at få situationen under kontrol i det østlige Ukraine.
Planen består af 14 punkter, herunder decentralisering af statsmagten gennem forfatningsreformer, ligesom separatister, der ikke har begået det, der kaldes alvorlige forbrydelser, kan slippe for retsforfølgelse.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned