Dermed har makkerparret i russisk politik, Vladimir Putin og Dmitrij Medvedev, byttet roller, idet Medvedev bliver ny premierminister. En post som Putin har varetaget de seneste fire år, mens Medvedev var præsident.
Putin udpegede Medvedev som premierminister umiddelbart efter sin tiltrædelse.
- I dag går vi ind i en ny periode af vor nationale udvikling. Vi skal tage beslutninger på et nyt niveau, med en ny kvalitet og i et omfang, der kommer til at afgøre Ruslands skæbne i de kommende årtier, siger Putin i en kort tiltrædelsestale.
Han opfordrer også til sammenhold og enighed i Rusland og fortsætter:
- Jeg vil gøre alt, jeg kan for at retfærdiggøre millioner af vore indbyggeres skæbne. Jeg ser det som hele meningen med mit liv og min pligt til at tjene mit fædreland og vort folk.
Det er tredje gang, Putin tages i ed som præsident. Putin var præsident mellem 2000 og 2008, hvor han ikke kunne genopstille. Den russiske grundlov tillader kun en præsident at sidde på posten i to på hinanden følgende perioder.
Op til sin indsættelse er Putin blevet mødt af kritik og protester. Indsættelsesceremonien sker i skyggen af hidsige sammenstød mellem modstandere af Putin og sikkerhedsstyrker i Moskva søndag.
Titusinder af demonstranter marcherer gennem Moskva centrum for at vise deres vrede og utilfredshed med Putin. Mindst 430 demonstranter er anholdt under urolighederne
Putin står dog over for store politiske og økonomiske problemer. Han har lovet forbedringer inden for kriseområder som sundhed, uddannelse, korruption, erhvervsliv og militæret.
Men løfterne kræver enorme beløb, og dem har han ikke.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker