Dermed får han et fast greb om Ruslands økonomi, forsvars- og udenrigspolitik, og svækker samtidig den ny premierminister, Dmitrij Medvedevs, muligheder for at gennemføre reformer.
Som finansminister fortsætter Anton Siluanov, mens posten som økonomiminister går til Andrej Belousov. Posten som vicepremierminister med ansvar for økonomien går til Igor Sjuvalov.
Alle tre har gennem flere år været nære allierede med Putin, mens han var premierminister.
Som forsvarsminister fortsætter Anatolij Serdjukov, mens Sergej Lavrov fortsætter som udenrigsminister.
Demitrij Medvedev har lovet omfattede ændringer i sammensætningen af den ny regering, efter at han byttede job med Putin i begyndelsen af maj.
Nye ansigter er der da også. Som ansvarlig for den vigtige industrisektor udpeger Putin Arkadij Dvorkovitj, der har været Medvedevs personlige rådgiver. Dvorkovitji er kendt for at arbejde for markedsøkonomiske reformer og ses som en nytænker i regeringen.
Derimod er der ikke blevet plads til Igor Setjin, der hidtil har siddet på magten over den russiske energisektor. Igor Sjetin anses for at være Putins allervigtigste rådgiver og nærmeste allierede.
Sjetin har i flere år være på kollisionskurs med både Medvedev og Dvorkovitj, der begge ønsker en hurtig privatisering af mange statskontrollerede banker og industrivirksomheder. Noget Sjetin er modstander af.
Det ventes dog, at Sjetin forbliver i den politiske varme. Sandsynligvis som personlig rådgiver for Putin.
Udpegningen af en ny regering har taget usædvanlig lang tid. Iagttagere siger, at der har været tegn på uenighed om en række poster i regeringen mellem Medvedev og Putin.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde