- Under påskud af at forsøge at stoppe spredning af masseødelæggelsesvåben forsøger de i virkeligheden noget helt andet og med helt andre mål - et regimeskifte, siger Putin ifølge russiske nyhedsbureauer.
- Vi har denne mistanke. Og vi forsøger at finde en anden linje end den, som vi bliver påtvunget i forbindelse med det iranske atomproblem, tilføjer den russiske regeringsleder.
Putins kritik kommer samtidig med, at Det Internationale Atomenergi Agentur, IAEA, siger, at Iran har optrappet dets berigelse af uran i meget stor grad, hvilket øjeblikkeligt fik oliepriserne til at stige, da bekymringen for en væbnet konfrontation tager til.
Hverken Israel eller USA har udelukket et militæret angreb på iranske atomanlæg, hvor de vestlige lande mener, at der udvikles atombomber.
Rusland har haft langvarige handelsmæssige og militære forbindelser til Iran, og Moskva har taget afstand fra FN-sanktioner mod Iran.
Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov insisterer på diplomati, og han har sagt, at EU's sanktionspolitik forværrer situationen.
Nogle iagttagere vurderer, at Iran næste år vil være i stand til at fremstille atomvåben.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har sagt, at han tvivler på, at ikke-militær taktik gør indtryk på Iran.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker